TEMA: Hybridanlæg - solceller med batterilager

Om temaet

 

Demonstrationsprojektet Hybridanlæg - solceller med batterilager gennemføres som paraplyprojekt i samarbejde med COWI og en række boligorganisationer.

Boligafdelinger i forskellige størrelser og bygningsfysik deltager med en række støttede demonstrationsprojekter, hvor der etableres hybridanlæg tilpasset lokalt forbrugsmønster. COWI varetager, at erfaringsgrundlag, herunder tekniske, praktiske, økonomiske erfaringer opsamles på tværs af delprojekterne og evalueres til gavn for almensektoren. Der udarbejdes afslutningsvis en vejledning for etablering af hybridanlæg.

Landsbyggefonden har i forbindelse med prækvalificering af demonstrationsprojekterne betinget sig, at boligafdelingerne benytter sig af IT-cloudbaseret afregning og huslejeintegreret forbrugsafregning.

Københavns Kommune har ifm. et af demonstrationsprojekterne ydet tilskud til udvikling af en afregningsfacilitet for elfordelingsregnskaber ved egenproduktion af el.

Se projekterne her!

 


Egenproduktion af el i almene boligafdelinger

Almensektoren - almene boligafdelinger har en organisering, der giver et godt udgangspunkt for egenproduktion af el og dermed bidrag til samfundets bæredygtige omstilling.

Etablering af hybridanlæg med solcellemoduler og tilhørende batterilager har i den forbindelse vist sig interessant for boligafdelinger, der gerne vil blive mere selvforsynende med el og varme. Hybridprojekterne bidrager til at mindske beboernes indkøb af el fra nettet og reducerer boligafdelingens CO2-udledning.

Hybridanlæg kan udgøre en velfungerende og beboerøkonomisk fordelagtig ramme for de lokale energifællesskaber, som ny EU-lovgivning vil bane vej for i de kommende år. Principperne for de nye energifællesskaber matcher det økonomiske og beboerdemokratiske fællesskab i almene boligafdelinger.

Demonstrationsprojekterne for hybridanlæg er støttet økonomisk af Landsbyggefondens særramme for støtte til energidemonstrationsprojekter. Denne pulje gør det muligt at kombinere helhedsplaner med innovative projekter, der afprøver nye metoder og teknologier til optimering af energiforbrug i almene boligafdelinger og/eller at integrere vedvarende energi.



Beslutningsgrundlag

Udgangspunktet for hybridprojekterne og boligafdelingernes deltagelse er en indledende screening af muligheder og vilkår i den enkelte boligafdeling. Med støtte fra Dansk Energis ELFORSK-program har COWI udviklet beregningsværktøjet PVT-BAT, der på grundlag af nogle få konkrete oplysninger om en boligafdelings bygningsfysiske forhold og et skøn over elforbruget i boligafdelingen kan beregne, om det kan betale sig for beboerne at igangsætte en proces for etablering af et hybridanlæg. 

PVT-BAT har indbygget nogle grunddata om priser, elforbrugsprofiler, solindfald, batterieffektivitet og -levetid mv., der gør det enkelt at nå frem til et forventet beboerøkonomisk resultat. En boligorganisation eller dens rådgiver kan variere beregningsparametre som finansieringsvilkår, solcellers produktivitet, priser på solceller og batterier mv.

Når disse parametre er defineret for den enkelte boligafdeling, udregner PVT-BAT hvor stort et solcelleanlæg, der kan etableres på boligafdelingens tagareal. Herfra kan man justere på solcelleanlæggets og batterilagerets størrelse, indtil man har identificeret den dimensionering af hybridanlægget, der giver det optimale beboerøkonomiske resultat.

Beregningerne udmøntes i nogle overskuelige tabeller, der bl.a. indeholder anlægsomkostninger, elproduktion, udveksling af el med elnettet, indtægter og udgifter, herunder udgifter til fremtidig service, vedligeholdelse og udskiftning af komponenter. Det giver det lokale beboerdemokrati et godt grundlag for at tage stilling til projektideen.

 



Hybridprojektets vej fra ønske til drift

(Klik på billede for at åbne større version.)

Hvor boligafdelinger gennemfører helhedsplaner med støtte fra Landsbyggefonden, kan hybridanlæg overvejes som supplement til de øvrige bygningsarbejder.

Hvis det lokale beboerdemokrati på baggrund af en screening vælger at sætte processen i gang, indgår boligorganisationen en rådgiveraftale, så arbejdet med at kortlægge de lokale betingelser for at etablere hybridanlægget kan gå i gang.

Der er en række basale spørgsmål, som skal besvares: Hvordan er tagkonstruktionens tilstand? Skal taget evt. udskiftes som led i en helhedsplan, og er der krav i lokalplaner eller andre arkitektoniske hensyn, der skal inddrages? Det er også nødvendigt at kortlægge den lokale el-infrastruktur for at afgøre, hvordan solceller og batterilager integreres bedst muligt.

Rådgiver udarbejder med afsæt i PVT-BAT screeningen og de fysiske kortlægninger et anlægsbudget, som boligorganisationen indarbejder ifm. Skema A. Skema A skal godkendes i boligorganisationen, kommunen og Landsbyggefonden, før helhedsplanen med hybridprojekt kan projekteres og sendes i udbud.

Når indkomne tilbud er vurderet, og entreprenør og/eller leverandør er valgt, udarbejder boligorganisationen Skema B, som ligeledes skal igennem en godkendelsesproces.

Herefter kan hybridanlægget etableres som del af helhedsplanen, og rådgiver skal følge hybridanlæggets drift for at sikre, at anlæg og drift svarer i kvalitet og driftsperformance til det kvalitetssikrede udbudsgrundlag.



Optimeret elforsyning

Det er en forudsætning for at skabe en rimelig beboerøkonomi i et hybridanlæg, at beboerne selv kan bruge solcelleanlæggets elproduktion. Når beboerne bruger el fra solcelleanlægget, mens det produceres, skal de ikke betale tariffer, skatter og afgifter, og elproduktionen har derfor en værdi på ca. 2,00-2,20 kr./kWh, afhængig af den elkøbsaftale, som boligafdelingen kan få indgået med en elleverandør.

Beboerne skal dog stadig være med til at dække netselskabets driftsomkostninger, og derfor opkræver netselskabet en såkaldt netrådighedstarif. I RADIUS El-nets forsyningsområde betales der p.t. 31 øre/kWh inkl. moms.

Et solcelleanlæg kan ikke dække beboernes samlede årlige elforbrug, fordi boligafdelingens elproduktion er størst, når elforbruget er lavest (sommer) – og omvendt (vinter).

Hybridanlæggets batterilager bidrager på de vilkår til at skabe en mere fordelagtig beboerøkonomi på to måder:

  • Om sommeren kan en del af den overskydende elproduktion i dagtimerne lagres, så der er billig egenproduceret el til rådighed, når beboerne kommer hjem fra arbejde og uddannelse.
  • I vinterhalvåret kan boligafdelingen købe ekstra el, når den er billig, til lagring i batteriet, så indkøb i de dyre timer (p.t. kl. 17-20) begrænses.

Denne ordning forudsætter, at beboerne på et afdelingsmøde beslutter at etablere en fælles elforsyning. De beboere, der ønsker at få andel i fordelene ved drift af solcelleanlægget, overlader valg af elleverandør til boligafdelingen. Herefter indgår boligafdelingens administration en købsaftale med en elleverandør, der sælger el til både boligafdelingens fælles elforbrug og til beboerne.

Beboere, der ønsker at fastholde retten til selv at vælge elleverandør og dermed stå uden for det lokale elforsyningsfællesskab, skal etablere deres egen forsyning til elnettet og får ikke andel i gevinsten fra hybridanlæggets drift.

Beboerne kan typisk opnå en lidt lavere kWh-pris gennem det fælles indkøb, og samtidig skal beboerne ikke længere betale et evt. abonnement til sin hidtidige elleverandør. Så længe netselskabet ejer beboernes målere, evt. efter en konvertering fra afregningsmålere til tekniske målepunkter, skal beboerne fortsætte med at betale til netselskabet. Hvis målerne udskiftes, spares på net-abonnementet til netselskabet.

Overgang til en fælles elforsyning og lokal solbaseret elproduktion kan gennemføres på to forskellige måder:

Aktuelt betyder RADIUS Elnets fortolkning af gældende regler, at elproduktion fra solcelleanlæg ikke kan nettoafregnes over de fysiske tilslutninger til elnettet (gravstene). RADIUS Elnet vurderer desuden, at deres nyinstallerede fjernaflæste elmålere ikke kan omlægges til forbrugsmålere i boligafdelingens fælles elforsyning. Derfor skal RADIUS-målerne erstattes af nye målere, som installeres af boligafdelingen.

Den anden – og samfundsøkonomisk mere fordelagtige – måde er at etablere et energifællesskab i boligafdelingen på de rammevilkår, som forventes muliggjort via implementering af to nye EU-direktiver i dansk lovgivning. Her bliver det formentlig muligt at samle solceller og batterilager i ét fælles hybridanlæg, hvor den lokale elproduktion kan nettoafregnes i både beboernes private elforbrug og i boligafdelingens fælles elforbrug. Et sådant energifællesskab kan også tilpasse elindkøb fra elsystemet mere fleksibelt til systemets behov end i opsplittede hybridanlæg.

COWI forbereder de igangværende hybridprojekter til både fælles elforsyning og energifællesskaber, så beboerne kan vælge det økonomisk og klimamæssigt mest fordelagtige alternativ.



Fra afregning til fordeling

Det vil typisk være en fordel for beboerne, at de sideløbende med etablering af hybridanlægget omlægger deres individuelle elindkøb til fælles indkøb. Det giver i sig selv en billigere elregning, og de får gennem et cloudbaseret IT-system, som Landsbyggefonden og Københavns kommune har støttet udviklingen af, hver måned en detaljeret og overskuelig information om deres elforbrug og udgifterne hertil.

Med fælles elindkøb sparer beboerne som nævnt deres individuelle abonnement til elleverandøren. Til gengæld overgår opgaven med at registrere elforbruget, sørge for opkrævning og udarbejdelse af elfordelingsregnskaber til boligafdelingens administration – som dog typisk kan løse denne opgave til en lavere pris end elleverandøren. Læs mere om dette i projektet om ny model for afregning af el.

I nogle af demonstrationsprojekterne bliver hybridanlægget suppleret med lokale ladestandere, så beboere, der ønsker at anskaffe en elbil eller deltager i el-delebilsordninger, får nem adgang til billig og miljøvenlig el til deres transport.

Hvis en boligafdeling ønsker at anvende en af de afregningsmodeller, der kan håndteres i det nyudviklede IT-system, er det indtil videre nødvendigt, at boligorganisationen søger dispensation fra reglerne om, at elafregningen skal foregå efter samme regler, som gælder for udarbejdelse af varmeredskaber. Disse gældende regler betyder, at elproduktionen fra hybridanlæggets solceller skal leveres til beboerne uden beregning. Beboerne skal over elfordelingsregnskabet alene betale for boligafdelingens nettoudgifter til indkøb af el, der supplerer solcellernes elproduktion.

Da disse regler medfører en forskelsbehandling af beboerne til ugunst for energibevidste beboere og svækker det økonomiske incitament til effektiv elanvendelse, vil det være til gavn for den grønne omstilling at søge om den nødvendige dispensation.

Dermed bliver hybridprojekter med solceller og batteri en fordel for både beboerne – og for klimaet!



Hybridanlæg i tal

Boligafdelinger SAMLEDE tal for alle afdelinger jf. FAKTA nederst på siden
Boligorganisationer BO-VEST, DAB, Boligkontoret Danmark, KAB
Adresse Se kort under FAKTA nederst på siden
Antal boliger 3.700
Boligareal m2 317.600
Investering (t.kr inkl. moms) kr 191.000
Solcelleareal (m2 / 180 W/m2) 51.100
Solcelleeffekt (kWp) 9.200
Batterikapacitet (kWh) 5.200

kWh batteri pr. lejlighed

1,400
Elforbrug (kWh/år) 12.600.000
Elproduktion (kWh/år) 7.500.000
Salg til elnettet (kWh/år) 3.080.000
Køb fra elnettet (kWh/år) 8.100.000
Selvforsyningsgrad (%) 35%



Fakta

Samarbejdspartnere

Boligafdelinger

DAB/HAB II afd. Henriksgården, KAB/3B afd. Hedelyngen, KAB/AKB Albertslund afd. Hedemarken, Bo Vest/Albertslund BS afd. Solhusene, Bo Vest/Tranemosegård afd. Moserne, Bo Vest/Tranemosegård afd. Silergården, Bo Vest/Bo Vita afd. Fortvænget, BDK/BS Strandparken afd. Rødtjørnen.

Boligtype

Antal lejemål

3100