Smart behovsstyret ventilation

Om projektet

Landsbyggefonden og KAB har etableret et partnerskab omkring demonstrationsprojektet ”Smart behovsstyret ventilation”. Partnerskabet omfatter yderligere Statens Byggeforskningsinstitut, SBi og Exergi, samt de tilknyttede rådgivere. Konceptet for ventilationsløsningen er udviklet i det samarbejdende partnerskab, og demonstrationsprojektet gennemføres i SABs afdeling Sallinghus, 88 boliger beliggende i en 4 etagers muret ejendom fra 1945 i Vanløse, Københavns Kommune. Konceptet forudsætter dispensation fra bygningsreglementskrav om konstant minimum luftskifte.


Målsætning

Målsætningen med demonstrationsprojektet er, at ventilationsløsningen ”Smart behovsstyret ventilation” skal tilbyde en robust ventilationsteknik med samme eller bedre indeklima- og energieffekt end traditionelle ventilationsanlæg med mekanisk balanceret ventilation. Smart behovsstyret ventilation skal sikre et sundt og dokumenteret indeklima, mindre pladskrævende løsninger, lavere installationsomkostninger, energibalance og bedre totaløkonomi.

Det forventes, at konceptet smart behovsstyret ventilation med varmegenvinding vil have en bedre energiøkonomi. Årsagen er, at den automatiske styring af luftskifte i de enkelte lejemål begrænser det samlede luftskifte og allokerer udsugning til de lejemål, hvor der aktuelt er aktivitet og produceres CO2 og fugt. Demonstrationsprojektet har bl.a. til formål at dokumentere det faktiske energiforbrug i tilfælde af, at der ikke etableres varmegenvinding sammenholdt med en traditionel løsning med balanceret ventilation. Projektet vil løbende blive evalueret i forhold til indvundne erfaringer.

Smart behovsstyret ventilation suger luften ud via et trykstyret centralsug og tager luft ind via facadeventiler. Til forskel fra traditionelle ældre centralsug begrænses luftskiftet til det faktiske behov pr. bolig, der måles via indeklimasensorer, og suget tilpasses boligerne individuelt via automatisk styrede spjæld. Internt i boligerne åbnes ”døde lommer” via lyddæmpede karmventiler. Elforbruget reduceres, når der ikke skal blæses frisk luft ind fra centralanlægget.

(Foto: KAB afd. Sallinghus Vanløse)

I Sallinghusprojektet har varmegenvinding på brugsvand ikke umiddelbart vist sig økonomisk rentabelt, men som det fremgår af ansøgningen (se bilag), estimeres smart behovsstyret ventilation alligevel at have et konkurrencedygtigt energiregnskab alene ved at behovstilpasse luftskiftet. I opfølgende projekter er det Landsbyggefondens hensigt at afprøve varmegenvinding på brugsvand med forbrugsmæssigt høj samtidighedsfaktor.

Mekanisk balancerede ventilationsanlæg installeres i vid udstrækning i forbindelse med større renoveringer af ældre almene etageejendomme. Afhængigt af bygningernes geometri kan det være en udfordring at finde plads til de omfangsrige kanaltræk og aggregater. Som det fremgår af bilag fra Nova5 arkitekter, er det i forbindelse med smart behovsstyret ventilation muligt at begrænse omfanget af kanaltræk og aggregater. Forholdet ses at give bedre boligkvalitet ved at værne om de små almene boligers nettoboligareal og lofthøjder samt ved at forbedre vilkårene for udnyttelse af loftsarealer eller etablering af tagboliger.

I forbindelse med monitorering af boligernes indeklima tilføres boligorganisationens driftsorganisation et præcist værktøj som grundlag for fremadrettet dialog med beboerne om indeklimaadfærd. Det er forventningen, at ventilationsløsningen vil være enklere for beboerne at forstå og interagere med.

Hvis mekanisk balanceret ventilation erstattes med smart behovsstyret ventilation, påregnes anlægsudgiften til ventilation reduceret. Færre rør, mindre mekanik, færre filtre, brandsikringer osv. Ved at adskille emhætternes fedtholdige luft fra de sårbare ventilationsanlæg skånes mekanikken. For byggesagen i demonstrationsprojektet forventes der samlet set en besparelse. I forhold til driften antages det, at behovet for årlige henlæggelser til servicering, filterskift og kanalrensninger med videre vil blive reduceret. I forbindelse med driften af boligerne får boligorganisationen et nyt værktøj - mulighed for dialog med beboerne om deres indeklima på et oplyst grundlag. Dermed kan skimmelsanering og genhusning med videre formentlig reduceres. Det er partnerskabets håb og forventning, at smart behovsstyret ventilation kan gennemføres som et enkelt, billigt og samlet set bæredygtigt ventilations-koncept.

(Illustration: Føringsveje ved traditionel mekanisk ventilation, blok B 1. sal NOVA5 - Sallinghus)

(Illustration: Føringsveje ved smart behovsstyret ventilation, blok B 1. sal, NOVA5 - Sallinghus)

Partnerskabet har i forbindelse med dispensationsansøgning til Københavns Kommune lagt til grund, at de teoretiske genvindingseffekter for balanceret ventilation ikke realiseres i praksis i ældre etageejendomme, hvor der forekommer infiltration fra utætte bygningsdele og fra beboeres opluk af vinduer, spalteventiler osv.

Det må dertil konstateres, at styring af balanceret ventilation vanskeliggøres af beboernes adfærd - blokering af ventiler, ønske om lavere lufttemperatur, opluk af soveværelsesvinduer osv. Beboerne rejser ofte kritik af den pladskrævende balancerede ventilation grundet støjniveau og ringe muligheder for at selv påvirke udluftningen. Ved smart behovsstyret ventilation vil lejere, som er gode til selv at ventilere i forbindelse med madlavning og bad, opleve at den automatiske ventilation vil reducere udluftningen tilsvarende.

 



Energibalance og totaløkonomi

Beregninger viser, at konceptet smart behovsstyret ventilation med varmegenvinding vil have en bedre energi-økonomi end balanceret ventilation med varmegenvinding. Årsagen er, at den automatiske styring af luftskifte i de enkelte lejemål begrænser det samlede luftskifte og allokerer udsugning til de lejemål, hvor der aktuelt er aktivitet samt produceres CO2 og fugt. Demonstrationsprojektet har bl.a. til formål at dokumentere det faktiske energiforbrug i tilfælde af, at der ikke etableres varmegenvinding, sammenholdt med en traditionel løsning med balanceret ventilation med varmegenvinding.

En række analyser har dokumenteret, at balanceret ventilation fungerer mindre hensigtsmæssigt i bygninger med en betydelig infiltration, og når beboerne åbner deres vinduer. Her har behovsstyret ventilation den klare fordel, at ’falsk’ luft indgår på lige linje med det styrede luftindtag i den samlede ventilationsstyring. Stor infiltration og/eller åbne vinduer betyder her blot, at der trækkes tilsvarende mindre mængder luft via de installerede luftindtag i facaden.

Udfordringen i energiregnskabet er at estimere den energibesparelse, som behovsstyring på lejlighedsniveau uden varmegenvinding giver ift. referencen - en mulig løsning med balanceret ventilation og varmegenvinding i Sallinghus. I denne sammenhæng er det værd at bemærke:

  • at ældre ejendomme som Sallinghus har høj infiltration, hvorfor den faktiske virkningsgrad ved balanceret ventilation vil være væsentlig under den teoretiske forudsætning 80%. I samme retning trækker det forhold, at beboerne åbner vinduer for at lufte ud.
  • at der bor ca. 30 % færre personer pr. husstand i Sallinghus ift. landsgennemsnittet. Den reducerede ’personbelastning’ forøger energispare-potentialet, ved at den behovsstyrede ventilation i større omfang kan regulere luftskiftet ned under bygningsreglementets 0,3l/s*m2.

På baggrund af den betydelige usikkerhed om det reelle varme- og elforbrug har partnerskabet opstillet to estimater for varme- og elforbrug ifm. behovsstyret ventilation. For den balancerede ventilation anvendes forudsætninger, jf. slutrapport for Ryesgade 30 projektet (gennemført i samarbejde med Københavns Kommune), hvor den faktiske varmegenvinding ift. målte resultater estimeres til 70%.

 



Forskningresultater

Afventer SBi's midtvejsrapport.



Praktisk vejledning i overgang til "Smart behovsstyret ventilation"

  • Input KAB, forventes klar 2021

Beskriver:

  • Indledende konklusion og anbefaling vedr. overgang til smart behovsstyret ventilation
  • Myndighedsforhold, dispensation
  • Boligafdelingens eksisterende ventilations- og varmeløsning, opmærksomhedspunkter
  • Anbefalinger mht. trådløs cloudstruktur og indeklimamonitorering
  • Budget erfaringspriser for etablering af ventilationsløsning
  • Tekniske opmærksomhedspunkter - installation, indregulering, karmventiler, facadeventiler
  • Erfaringer mht. evt. klager
  • Erfaringer mht. ejendomsdrift ift. indeklima og skimmelrisiko



Fakta

Boligafdelinger

Sallinghus

Projektejer

Boligtype

Antal lejemål

88

Opførelsesår

1945