Ny model for afregning af el

Om projektet

Når beboere ønsker at installere solceller i en almen boligafdeling, er det nødvendigt at omlægge elforsyning og elafregning.

I denne artikel beskrives disse muligheder sammen med en gennemgang af to konkrete afregningsmodeller.

Målet er at gøre det administrativt enkelt for boligorganisationer at administrere det nye system og økonomisk fordelagtigt for beboerne.

I forbindelse med idriftsættelse af et solcelleanlæg, evt. i kombination med et batterilager (såkaldte hybridanlæg), i en almen boligafdeling vil det være nødvendigt at omlægge elforsyningen til boligafdelingens beboere. Det gør det muligt at nettoafregne en større del af solcelleanlæggets elproduktion ved også at inddrage beboernes individuelle elforbrug i nettoafregningen.


Hvordan kommer man i gang?

Første skridt er, at beboerne med et flertal beslutter at etablere et solcelleanlæg, evt. suppleret med batterilager (hybridanlæg). I den forbindelse skal der også træffes beslutning om, at den del af elforbruget, der ikke dækkes af solcelleanlæggets elproduktion, købes af boligafdelingen hos en kommerciel produktionselleverandør. En sådan beslutning kan motiveres af, at boligafdelingen, ligesom når der f.eks. købes fælles ind af Internet, kan opnå en fordelagtig pris.

Et flertal på et afdelingsmøde kan ikke fratage den enkelte beboer den lovsikrede ret til selv at vælge elleverandør. De beboere der måtte ønske at fortsætte med individuelt indkøb af elektricitet, skal – for egen regning – have tid til at etablere egen tilslutning via installation af nyt hovedforsyningskabel til lejemålet.

Næste skridt er, at boligorganisationen anmoder det lokale elnetselskab om at installere en ny hovedafregningsmåler for boligafdelingen og en produktionsmåler for solcelleanlægget. Fremtidig afregning af elforbrug og elproduktion i boligafdelingen over for elsystemet baseres på disse nye hovedmålere.



Cloud-baseret IT-system gør det enkelt at fordele omkostninger til el

For at lette boligorganisationens administrative opgave med opkrævning af elektricitet har Landsbyggefonden støttet udvikling og den indledende drift af et Cloud-baseret IT-system der gør det enkelt at fordele omkostninger fra fælles indkøb af el samt produktionen fra solcelleanlæg og batterier. I løbet af 2020 er IT-systemet sat i drift. Det sker i drift i pilot-hybridanlægget i blok 12 i AKB Hedemarken.

Flere projekter arbejder generelt med at erstatte aconto betaling for energi med månedsafregning ud fra det faktisk målte forbrug. Forbruget afregnes hver måned via den almindelige huslejeopkrævning, suppleret med en månedsrapport som dokumenterer den enkelte beboers forbrug.

For at sikre en enkel integration har Landsbyggefonden i samarbejde med de store udbydere af økonomisystemer samt en række boligorganisationer samarbejder om etablering af en åben og fælles standard for forbrugsafregning. Dette betyder, at en boligafdeling - uanset valg af servicesleverandør - kan indføre automatisk månedsafregning sammen med huslejeopkrævningen.

I tilknytning til Landsbyggefondens demonstrationsprojekter for hybridanlæg (solceller og batterilager) har Københavns kommune ydet støtte til et afregningssystem, der håndterer intern elafregning ifm. fælles solceller samt elforbrug i de enkelte lejligheder. IT-løsningen leveres af firmaet EXERGI.



Beboerne vælger model for overskudsdeling

IT-systemet er udviklet, så det kan håndtere alternative modeller for fordeling af det driftsoverskud, der opnås fra boligafdelingens solcelleanlæg. Det er ideen bag systemet, at det lokale beboerdemokrati skal kunne vælge mellem forskellige modeller.

Grundlaget for disse modeller er, at en investering i et solcelleanlæg (og evt. batterilager) betragtes som en forbedring, der skal lånefinansieres. Det kan enten ske gennem optagelse af 20- eller 30-årige realkreditlån med fast rente eller via finansiering med lån fra boligorganisationens dispositionsfond.

Investering i et solcelleanlæg kan også efter beslutning i boligorganisationens organisationsbestyrelse opnå anlægsstøtte med midler fra boligorganisationens konto for trækningsretsmidler i Landsbyggefonden.

Under alle omstændigheder udløser investeringen i solcelleanlæg en årlig ekstra ydelse, der opkræves over huslejen med ens beløb pr. m2 boligareal.

Denne betaling pålægges alle beboere i boligafdelingen, uanset om de fravælger deres hidtidige elleverandør og bliver en del af den fælles elforsyning, eller om de foretrækker at beholde deres elleverandør og dermed stå uden for den fælles elforsyning.

Alle beboere, der er med i den fælles elforsyning, får del i driftsoverskuddet fra solcelleanlægget.

Driftsoverskuddet opstår, når boligafdelingen sælger den afgifts- og tariffri elproduktion fra solcelleanlægget til beboerne samt det elforbrug, der dækkes gennem boligorganisationens elkøbsaftale med en elleverandør, til egne beboere.

Herudover kan boligafdelingen sælge overskydende elproduktion, der ikke kan forbruges i produktionsøjeblikket, til en produktionselleverandør og på den måde opnå en mindre ekstra indtægt.

Det gældende regelsæt i almenlejeloven anviser i § 60, at elfordelingsregnskaber skal udformes efter reglerne for varmeregnskaber. Det betyder, at en boligorganisation må søge om dispensation fra kravet om at følge reglerne for varmeregnskaber, hvis beboerne skal have mulighed for at vælge en model med markedspris for elforbruget og en forholdsmæssig fordeling af driftsoverskuddet fra solcelleanlægget.

Ifølge reglerne for varmeregnskaber kan en boligorganisation alene medtage nettoudgifterne fra køb og salg af hhv. supplerende og overskydende el fra driften af solcelleanlæg i sit elfordelingsregnskab. Da denne afregningsmodel mindsker det økonomiske incitament til energibevidst adfærd og tilgodeser beboere med et højt elforbrug på bekostning af energibevidste beboere, er der arbejdet med alternative afregningsmodeller.



Månedsopgørelse i demonstrationsprojekterne

Driftsoverskuddet opgøres månedligt, og udmøntes i en gevinst, der udbetales pr. m2 boligareal for at sikre direkte sammenhæng mellem beboernes øgede huslejebetaling for investeringen i solcelleanlægget og andelen i sol-rabatten.

Tilskuddet trækkes fra betalingskravet (fremkommer som målt forbrug af elektricitet pr. lejlighed x aftalt intern salgspris pr. kWh) til beboerne og beskrives i det månedlige informationsbrev.

I boligafdelinger med månedlige opkrævninger fører det typisk til visse udsving i betalingskravet. I sommermåneder med stor elproduktion og forholdsvis mindre elforbrug kan betalingskravet således blive negativt, dvs. at der kan modregnes i den samlede betaling for husleje og varme. I vintermåneder med meget begrænset elproduktion og forholdsvis højere elforbrug vil betalingskravet blive større end gennemsnittet.

Hvis der i beboerdemokratiet er et ønske om at udjævne disse udsving, vil løsningen være en beslutning om a conto-betalinger med årlig afregning efter faktisk forbrug.

I demonstrationsprojekterne stiller Landsbyggefonden krav om, at beboerne månedligt skal gøres opmærksom på de økonomiske konsekvenser af deres aktuelle elforbrug, og dette krav kan imødekommes via informationsbrevet, der produceres af det cloudbaserede IT-system.

Fordelen ved denne afregningsmodel er, at beboernes andel af gevinsten fra solcelleanlæggets elproduktion fordeles proportionalt med beboernes løbende huslejebetaling for investeringen i solcelleanlægget. Desuden fastholdes et økonomisk incitament til energibevidste forbrugsvaner pga. en fortsat høj elpris.



Alternativ: Lavere tarif når strømmen er særlig grøn

I den anden afregningsmodel indføres tidsvarierende tariffer (elpriser), der gør det økonomisk fordelagtigt for beboerne at bruge el på de tidspunkter, hvor elproduktionen fra eget solcelleanlæg er størst, eller hvor forbrugerprisen er lav pga. lav markedspris og lav nettarif.

I denne model vil elprisen så blive forholdsvis høj i morgen- og eftermiddagstimerne samt ikke mindst kl. 17-20 på hverdage i vinterhalvåret (Radius Elnets nettarif siden 1. januar 2018 for fjernaflæste kunder). Modellen kan suppleres med en ekstra lav elpris i timer, hvor boligafdelingen ellers skal sælge til produktionselleverandør til f.eks. 25 øre/kWh.

Fordelen ved denne afregningsmodel er, at beboerne tilskyndes til at flytte deres elforbrug til de timer, hvor det økonomisk er mest fordelagtigt for boligafdelingen (og for elsystemet generelt).

Ulempen er, at modellen kan virke uoverskuelig for beboerne, og at beboere, der er på arbejde eller uddannelse i dagtimerne, kommer til at betale forholdsmæssigt mere for deres elforbrug. Men det cloudbaserede IT-system kan håndtere denne tidsvariation i elprisen og give en forklaring på prisforskellene i systemets månedlige beboerinformation.



Mulighed for integration af ladestandere til elbiler

IT-systemet kan håndtere opkrævning af elektricitet, der anvendes til opladning af elbiler. Det gælder for begge afregningsmodeller, der er beskrevet ovenfor.

Elforbrug til beboernes egne elbiler eller el-delebiler fra boligafdelingens egne ladestandere kan således også håndteres via IT-systemet.

Hvis ladestandere ikke etableres som led i et demonstrationsprojekt eller en helhedsplan, kan investeringen finansieres med tilskud fra boligorganisationens trækningsretsmidler i Landsbyggefonden eller fra boligorganisationens dispositionsfond.

Boligafdelingens egenfinansiering af investeringen bør afskrives over brugerbetaling fra elbils-ejere eller -brugere, så der ikke opstår krydssubsidiering.

Det lokale beboerdemokrati kan vælge at tilbyde lavere elpris på bestemte tidspunkter for at tilskynde til en opladnings-profil, der matcher solcelleanlæggets produktions-profil.